Der er med garanti forskellige holdninger til, hvad et godt blogindlæg præcist indeholder. Dette skyldes nok, at der findes så mange forskellige typer blogs. Der findes et hav af personlige blogs, der på mange måder minder om offentlige dagbøger. I sådanne blogs skal indholdet og sprogstilen helst være personlig og nærværende. Der findes dog også blogs, der beskæftiger sig med specifikke emnefelter såsom træning og kosttilskud. I sådanne blogs skal indholdet gerne afspejle skribentens ekspertise inden for området.

Uanset temaet for en blog kommer man ikke uden om, at sproget i en blog har afgørende betydning for, i hvilket omfang en blog evner at tiltrække læsere og fastholde disse. I blogs er det ikke et krav, at sproget er komplet fejlfrit, men ingen gider læse blogs med kedelige formuleringer og en masse fejl. Derfor kan det sagtens betale sig at få assistance af professionelle tekstforfattere, når man skal udarbejde tekst til sin blog. I denne forbindelse er det også værd at nævne, at vi tilbyder korrekturlæsning af tekster.

Mange bloggere vælgere at outsource tekstarbejdet

Der er faktisk overraskende mange bloggere, der vælger at outsource noget af tekstarbejdet til professionelle tekstforfattere, hvilket kan skyldes flere ting. En årsag kan være, at ens skriftlige formidlingskompetencer ikke helt matcher ens gode ideer. Disse kan dog forløses i samarbejde med en professionel tekstforfatter, der kan formidle de fede ideer og perspektiver i et levende og velformuleret sprog. En anden årsag til, at nogle bloggere vælger at outsource tekstarbejdet til professionelle tekstforfattere, er travlhed. Uanset hvad årsagen måtte være, hjælper vi hellere end gerne med at udføre professionelt tekstarbejde.

Vi kan skrive troværdige, autentiske blogindlæg

Når man er blogger, opbygger man over tid en fast læserskare, og det er vigtigt, at man i samtlige blogindlæg kommunikerer i nogenlunde samme sprogkode, da markante sproglige skift vil virke forstyrrende for læserne og svække bloggens troværdighed. Derfor kan det også godt være udfordrende, hvis en etableret blogger, grundet tidsmangel, ønsker hjælp fra en tekstforfatter til at forfatte et eller flere blogindlæg. Hvis tekstforfatteren ikke er i stand til at imitere bloggerens skrivestil og sproglige tone, vil det nemlig kunne skade læserskarens tillid til bloggeren.

Tekko består af gedigne sprognørder, der elsker at lege med ord og nørkle med sproget. Vi har begge en universitetsbaggrund, hvor vi blandt andet har beskæftiget os nuanceret med sprogvidenskab og dansk grammatik. Vi er derfor ekstremt dygtige til at analysere og påpege, hvilke elementer i diverse tekster der gør disse tekster særegne.

Hvis vi får til opgave at ’ghostwrite’ for en etableret blogger, vil vi typisk analysere en række af bloggerens tidligere indlæg med henblik på at spore os ind på, hvad der kendetegner bloggerens skrivestil. I vores analyse vil vi kigge på ordvalg, sætningsopbygning, samt hvilke sproglige virkemidler bloggeren typisk bruger. Den viden, som analyserne beriger os med, vil gøre os i stand til at skrive blogindlæg, der sprogligt og indholdsmæssigt harmornerer med eksisterende indlæg på den givne blog.

En opgave som ovenstående vil dog typisk være yderst ressourcekrævende, da den kræver, at vi bruger en del tid på analyse af tidligere blogtekster. Derfor vil prisen på en sådan opgave også være højere, end hvis vi blot hyres til at skrive et eller flere blogindlæg om et eller flere emner.

Pris for blogindlæg er 0,80 kr. pr. ord.

Skal vi skrive blogindlæg for dig, så kontakt os her.